Tvitter kom i går aftes..

Efter holdkampen..

Træt.. Med røde øjne pga linser der havde siddet længe..

Fik er kram og et kys..

Han fik massage som jeg havde lovet, og vi gik i seng.. Sjovt som man lærer en krop at kende. En gang badmintonspiller, altid badmintonspiller, jeg fandt samtlige skavanker på ham.. Han var helt væk..:)

Vi snakkede.. Fortalte ham lidt om stressen og at det gik ud over min appetit.. Han nussede mit hår, kyssede mig på panden og sagde: Men nu er jeg her", på en måde hvor jeg blev helt - rolig-agtig og bare troede på ham, uden videre.. Til gengæld tror jeg at han kan holde det.. Ligesom mig, er han en giver frem for en "tager", så det burde holde..

Snakkede med veninde om baggrund.. Vi er fuldkommen enige om, at hans opvækst betyder rigtig meget i det her.. Sikre forældre, sikkert hjem..! Vilje, stædighed, styrke og evnen til at nå i mål..

Vi sov..

Helt tæt..
Det var så dejligt..
Ikke mere end det, men der var også virkelig godt..

Vi puttede i morges og en særlig følelse fik indhentet mig - hans fuldkomne hengivenhed.. Det var fantastisk..

Jeg nød det..

Jeg nyder det stadig..

Og føler mig heldig endnu en gang;-)