For en gangs skyld har det ikke sneet idag, kun regn...og vinden var næææsten lun.
Det hjælper lidt på humøret efter al den sne og kulde, den længste vinter i årevis.
Han har kun ringet to gange idag, og han lød til at være i lidt bedre humør.
Hvorfor er det så svært ? Hvorfor kan jeg ikke bare sige ; tak for alt og lev vel ?
Jeg havde min lange kulørte regnfrakke på idag, ikke en tyk vinterjakke.
Og gummistøvler...men halvvejs til arbejde kunne jeg mærke min strømpe blive våd, øv !
Angsten er altoverskyggende, jeg stivner let.
Jeg tvivler og bliver væk i mine beslutninger.
Vi havde ikke så travlt og bilen var tilbage fra værksted, så det var en ok dag på arbejdet.
Ungerne hentede mig og vi hyggede derhjemme, maden var også god.
Den knugende fornemmelse slider mig op, jeg trænger til forløsning af den ene eller den anden art. Jeg er nød til at få ryddet op, gjort rent og smidt ud. Ingen kan holde til det her.
Jeg håber, at jeg finder styrke.