For første gang i lang tid er jeg vred. Jeg har savnet at være vred, og nu er jeg det endelig. Desværre er jeg også alene.
I går fortalte min mor mig at min lillesøster havde fået en kæreste. Selvfølgelig blev jeg glad på hendes vegne - jeg kan jo ikke være andet bekendt. Men følte også en lille snert af jalousi - både fordi at jeg blev bange for at ham kæresten nu ville overtage mit tætte forhold til hende, og fordi jeg ikke selv har haft så meget held på den front. Naturligvis holdt jeg alt det for mig selv.
I dag skulle hun så komme og overnatte hos mig. Jeg havde lagt en nøgle under måtten så hun selv kunne gå ind hvis hun kom før jeg var hjemme. Jeg ringer til hende 10 min før jeg er hjemme, og det viser sig at ikke nok med at hun har tænkt sig at brænde mig af for at gå i biografen med ham kæresten - hun har også haft slæbt ham med hjem i min lejlighed uden at aftale det med mig. Det har jeg det virkeligt mærkeligt med - har jo aldrig mødt ham.
Nu føler jeg mig til grin. Er bange for at komme til at være en urimelig omklamrende storesøster, som ikke kan være glad på min lillesøsters vegne. Men jeg havde købt ind og forberedt aftensmad. Føler mig totalt til grin!