Kære Dagbog..
Du forstår helt seriøst ikke, hvordan jeg har det lige nu...
Stefan skrev om, vi skulle på bakken...
Jeg ringede fluks op for at høre ad med bagdækket...
De havde det ikke.. Jeg var klar til at tage derind på trods...
Det er uansvarligt at køre på Babe, men ikke desto mindre ville jeg bare derind...
Mor ringede, da hun havde mødt far, og han ville tabe meget for mig, hvis jeg gjorde det..
Sådan ala slå hånden lidt af mig..
Jeg er virkelig træt af, at han skal styre, hvordan jeg skal leve mit liv..
Det er trods alt mit og nej, det er på ingen måde forsvarligt, at jeg kørte derind på Babe..
Men er det forsvarligt, at jeg ligger og kører 203 km/t på motorvejen...?
Gu er det da ej.. Jeg kører for det meste foransvarligt, og nu ville jeg bare derind...
Jeg kan ikke forholde mig til, at jeg ved, hvordan han selv var, men jeg skal ikke...
Og desuden giver jeg da ikke op bare fordi jeg flytter hjemmefra...
Sikke en omgang pis at lukke ud... Og jeg er stadig på nippen til at gøre det..
Jeg ved ikke hvor meget længere, jeg kan det her...
MVH Christina Østergaard....