Det kan jeg godt ønske !. Min kære datter, har endnu engang bidraget til læsestof i avisen. Denne gang med rudeknusning i forbi passende villaer. Blev anholdt og brokkede sig så gevaldig, at hun blev smidt i deltensionen. Ringede herhjem og vækkede Claus. Havde smidt hendes nøgle til min fars lejlighed væk, og havde ingen andre steder at gå hen.
Det hele var startet med beskyldninger mod hende, om at han skulle have taget noget speed ved en ” kammerat ”. Ved ikke om hun blev smidt ud derfra, eller om hun gik i vrede. Det sidste var i hvert fald det som kom til udtryk. Lige nu ligger hun og sover nede i kælderen. Har ikke lyst til at vække hende. Har ikke lyst til at se hende – når hun ikke vil forstå ! Hendes misbrug er belastende for os alle. Ved at hun har sine demoer at kæmpe med, men er derude hvor at hun ikke kan se sig ud af det. Hendes såkaldte kæreste har ikke forbedret situationen, snarere tværtimod. I mine øjne er han roden til alt ondt. Sidst de var sammen i Århus - gik det også galt. Det var der hvor jeg hentede hende hertil. Nu er han så her, og så går det galt igen. Hun er hovedkluns forelsket i manden, og synes at alt er okay – bare de er sammen.

Det er en skrue uden ende, og jeg vil ønske at jeg var en møtrik