Kære Dagbog...
Hvordan fanden kan det lade sig gøre at få den sætningsmidt direkte i fjæsset..?
Jeg kæmper kraft edeme hele tiden for at få alle tingene til at hænge sammen..
Nej jeg fortæller ham ikke halvdelen af de ting, jeg tænker..
Og hvorfor mon?
Hvad med forklaringen at han alligevel bare vil latterliggøre mig og bare skælde mig ud..
Jeg glæder mig.. Glæder mig til at vise at han er en overflødig del i min hverdag...
Han tror, at han kan tillade sig alt.. Hvornår får jeg pladsen til at være det selvstændige individ jeg er..
Nå vil prøve at være lidt pligtopfyldende og lave mine lektier inden jeg skal til boksning...
"Bare pas dig selv og skid det hele et stykke"
MVH Christina...