Jeg er så privilegeret at jeg har fem måneder fri. Jeg vil skrive lidt hver dag. At skrive er noget jeg bliver nød til at prøve af. Det er en længsel efter et flow. En forestilling om et uforløst potentiale. En ide om at der findes en kilde, hvorfra det kan strømme. Måske det samme sted, hvor dagdrømmene og de natlige drømme henter deres materiale. Fra en skøn rodebunke af oplevelser, sansninger, steder, mennesker fra virkeligheden og fra litteraturen, filmen eller avisen og med hjernens fantastiske evne til at skabe nye forbindelser på kryds og tværs i rodebunken. Og bagefter at skulle koble sprogsansen på. Hvordan er tonen, rytmen, variationen. Skære til, stramme op og smide væk.