Et trin frem og to tilbage, er vel for meget sagt. Er blevet sat i gang med endnu en ommedicinering , da det nuværende ikke har haft den ønskede effekt. Er måske bare født deprimeret ?. Nej - ved godt ikke er sådan, men for hulen da. Er i en situation hvor jeg griber efter hvert et halmstrå, selv om landmanden har kørt det meste i laden. Det kunne jo være, at der netop er et strå tilbage, og som er det der skal til. Ser mig selv som værende desperat efter at – det skal ske noget, uden at have farcelisten på hvad. !
Er begyndt at læse i mine gamle dagbøger, med start i 1986. Jeg ved ikke hvordan den gamle bagage vil påvirke mig, men føler mig draget af uvisheden. Min læge mener at jeg skal lade være, og passe på at blive fanget af negativ tænkning. Det kan hun på sin vis have ret i, men det er også vigtig for mig at finde en forklaring, måske grunde til at jeg er der hvor jeg er. Ved godt at lives mursten er med til at bygge en op, men også at der er fejl i disse sten, så de knækker !
Sidder og har helt vild lyst popcorn og et glas rødvin, men noget siger mig, at der er andet som kommer først. Det er efterhånden flere dage siden at jeg var inde og besøge min far. Skal også have handlet ind til aftensmaden, som jeg endnu ikke ved hvad skal være. Må erkende at jeg ser aftensmaden som en nødvendig onde. Ikke fordi jeg ikke har lyst til at spise – jeg elsker at spise, men pga. indkøb og forberedelserne. Det er i mit univers tipsrøveri, men det er dejlig når andre gider. Er heldigvis så privilegeret, at det er der for det meste af tiden.
Vil hoppe ud af mine hjemlige klude, og finde nogen mere præsentabel.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.