Hej alle. Jeg tænkte jeg ville begynde på en dagbog bare for sjovt skyld. Se om jeg i det hele taget dur til det (:

Jeg har flere gange forsøgt at begynde på en dagbog men jeg synes det er så deprimerende når ingen andre kan læse hvad man skriver? Jeg elsker at fortælle andre om mig selv og hvad der sker for mig her og nu. Det er ikke altid lige spændende men hvem ved.

Jeg har sommerferie fra skolen lige nu. Sikke et år jeg har haft. I alle mine skoleår har jeg gået på den samme skole indtil i november 2008. Der blev det besluttet at jeg skulle begynde på en ny skole, det gik også meget fint indtil for et par måneder siden hvor alting bare begyndte at gå galt. Det var også min egen skyld, det indrømmer jeg gerne, men andre havde også deres del af skylden. Måske var sandheden bare at jeg var en tand for fornuftig, moden og havde et større ordforråd end de? Selvfølgelig hjælper det heller ikke på sagen at jeg altid var en tand dygtigere end de fleste i klassen. Mange siger jeg er heldig. Det synes jeg ikke altid jeg er; jeg tænker altid så meget over tingene og tit overtolker jeg. Jeg bliver også ofte misforstået. Jeg vil lige her fra starten af bemærke at jeg er elendig til kommesætning og i det hele taget tegn, en af mine få mangler i dansk som der nok aldrig bliver rettet op på. For dette, jeg beklager, men håber i kan læse teksterne alligevel.

Kender i det når nogle tror at det at man er lidt klogere end dem er noget som kommer let? Det gør jeg, og det kan gøre mig noget så sur. Ja selvfølgelig har jeg haft lidt sun fornuft fra starten men min dygtighed er noget jeg selv har knoklet for. Lige siden jeg begyndte i skolen er jeg blevet formanet om at jeg skulle lave lektier og ekstraopgaver og selvom at det har været meget hårdt så er jeg min mor og far taknemlig.

Det er nat og nu gider jeg ikke skrive mere. Måske kommer der mere i løbet af dagen, hvem ved?

Ciao :D