Jeg er ikke helt kommet mig over mit ” ord forbi ”, men er alligevel kommet til den konklusion, at jeg må som tidligere bruge det som et redskab til at overleve og komme videre. Har ikke lyst til at tale mig ud af det. Orker ikke at se reaktionen, og slet ikke forholde mig til den. Så på den måde er det skrevne taknemlig – det er blot bogstaver og i sidste ende ord.