Endelig skete der noget positivt, skal til scanning på onsdag, så uvisheden bliver ikke så lang.Men angsten for den er stor ikke for selve scanningen men for det den måske fortæller. men det er mange gange lettere at handle ud fra det man ved, og ikke kun tror. selv om visheden også kan være barsk.
Angsten for at komme til at stå alene i en afgrund så mørk og intet lys kan skimtes i mørket,kan jeg slet ikke klare
godt jeg har mine børn. Men de har jo også deres og kan ikke altid passe på mor.(skal de heller ikke)
Hvad med vennerne er angst for at møde dem fordi tænk nu hvis jeg bliver syg midt i det hele,og de føler at de ikke kan bære mere. Tænk hvis de slår hånden af mig så står jeg helt alene.
Sendte et brev til min bror og fortalte ham , at de mente at jeg havde haft en mindre hjerneblødning.
Dagen efter ringede jeg til ham og spurgte om han aldrig tjekkede mail.
han havde ikke fået noget fra mig, om det var vigtigt, jeg fortalte ham det hele, og han syntes det var synd.
fortalte ikke at han havde fået ny mailadresse så det var derfor. det fandt jeg ud af da jeg læste en reklame han havde sendt til mig.
jeg tog og sendte det første brev igen,men nej intet har jeg hørt end ikke rend mig et vis sted.
jo familien min skal ikke forvente at høre mere fra mig.
Frygten for at stå som PALLE alene i verden skræmmer mig,


Rigtige venner,er dem der ikke løber skrigende bort
Rigtige venner er dem der bliver og knytter bånd.
Rigtige venner er dem,der altid er der
når du har brug for dem.
Rigtige venner pas på dem de er guld værd.
AG