Kære elskede Andreas.
Hjertelig tillykke med de 22 år - du burde have fejret i dag.
Hvor er det bare træls for femte gang at sige tillykke på denne måde, og endnu mere træls, at det ALDRIG bliver anderledes.
Tænk hvor meget du burde have oplevet i de snart fem år der bare er forsvundet siden du, og Mathias, døde.
Ja, de er bare forsvundet, jeg fatter ikke hvor de er blevet af, og hvor meget der er sket siden d. 23-11-02.
Alt for mange har lidt samme grumme skæbne som jer og er døde i trafikken, alt for mange står tilbage med samme savn og sorg som jeg. Hvorfor er der stadig så mange der tror, biler er legetøj, så mange som ikke har lært af jeres død og alle de andres død?
Nej, et svar får jeg nok aldrig.
Der er selvfølgelig også sket andet, der har været bryllupper og børnefødsler, runde fødselsdage og meget andet, alt sammen begivenheder hvor du, og Mathias, skulle have været med, dage hvor sorg og savn har gnavet endnu mere end i hverdagen - hvis ellers det er muligt.
Alt sammen noget der gør så vildt ondt, fordi I ikke får lov at få de store oplevelser, og fordi vi andre ikke fik lov at følge jer gennem de oplevelser.
Kære Andreas, jeg håber dagen bliver ok, også hos dig - selvom ikke mange husker den, suk.
De kærligste hilsener og store fødselsdagsknus
mor
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.