så sidder jeg igen og retter..puhaa... det bliver altså aldrig min ynglings del af arbejdet ved at skrive.

men som et klogt menneske engang sagde, man må tage det sure med det søde.

heldigvis er der ikke så meget at rette som tidligere, jeg havde fjernet det værste, inden jeg sendte den ud til mine betalæsere. faktisk var betalæser to helt overrakset over, at jeg var blevet så god til det grammatiske. jeg har nu ellers lært det meste af hende. alle de gange hun har afleveret noget tilbage til mig fra en opgave, som har været oversået med streger...

jeg har gemt et par sider, bare som minde om vores fælles tid med opgave skrivning :-D

men jeg sidder og bruger mange af hendes rettelser og tilføjelser. det er faktisk sjovt at se, hvordan jeg kan se på min historie med friske øjne. min store fejl er at jeg går i hyggefælden. jeg beskriver flere gange, hvordan min hovedepersons hverdag forgår, lidt for tit efter min venindes hovedet, så det er jeg begyndt at rette i, og der har hun virkelig en pointe.

men jeg kan blive helt svedt ved tanken om at sende den ind til et forlag. samtidig med at jeg kan blive lidt jalou (en grim følelse) på alle dem, som er så heldige at være blevet udgivet.

jeg er godt nok spændt på, hvordan min historie vil blive modtaget. jeg har taget det til mig, som står skrevet i mine kommentarer til teksterne. men kigger også på, at de fleste jo er positive.

men det er godt nok let at være selvkritisk, og ikke på den gode måde.