Kære Dagbog!
Ka' du også mærke det? Solen skinner, himlen er blå og jeg er kommet i gang med mit studie igen... Okay, jeg sku' så have været afsted i dag, men hvad... Det der tæller er at jeg er ved at være ovenpå igen og jeg er sikker på at Sertralinen har en stor del af æren for det! Den har givet mig overskud til at være den målrettede og glade studerende igen. Hende der kan overskue en rimelig håbløs situation og se muligheden for løsningen på det hele! Ja, for der ska' sgu overvejes seriøst hvad man lige gør når man er 3 ugers læsning og oversættelse bagud.
Nå, men nu har jeg så tilmeldt mig eksamen i alle fagene og hvis det ikke er motivation til at få gjort noget alvorligt ved situationen... ja, så ved jeg ikke hvad det eller er!
Så nu skal jeg så bare komme op med den geniale plan og struktur over min læsning fremover og det bli'r interessant!
Lige nu håber jeg på at pakkeposten dukker op, så jeg kan få udvidet min samling!
Nå, men jeg kan ikke sidde her ret meget længere! Jeg har lige noget oprydning, opvask og rengøring. Og så skal jeg have pakket til weekenden i vores sommerhus! Det bli'r superhyggeligt!
Er her igen på søndag!
Din Ashley
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.