Det har været en lang weekend. Alle sanser har hængt uden på tøjet, og jeg har været konstant opmærksom på, hvordan André havde det. Om han trak gardinet ned, eller om de velkendte fuger i panden var der. Dem som plejer at fortælle, at nu er der noget galt, om end han ikke kan sige det med ord. Hans ryg har voldt ham store gener hele weekenden, og han har været meget pirrelig. Har ikke haft indtryk af om stemmerne har været der, eller om det sammen med ryggen, er gået op i en højere enhed. Ville ønske at jeg kunne hjælpe ham mere end jeg kan og gør.

Har brændt weekenden af, men det er der ikke noget at gøre ved. Penge kan ikke opveje den dårlige samvittighed, som jeg unægtelig ville have haft ved at arbejde. Samtidig ville jeg heller ikke haft ro i sjælden ved ikke at være her.

En tanke har strejfet mig. For et par uger siden fortalte André, at der var en af pigerne på gården, som også var begyndt at høre stemmer, men hun turde ikke at fortælle det. Jeg sagde da til ham, at han skulle tale med hende om, hvor vigtig det var at fortælle det til en voksen, så hun kunne få hjælp. Set i bakspejlet, så tror jeg at pigen var ham selv !

Andrés far ringede, og fortalte om en kvinde som André er meget glad for, er død. Han lovede mig ikke at nævne det over for ham. Lige nu skal der ikke mere på vægten end højst nødvendig.

Har været ude og starte bilen, for at se om der stadig er strøm på. Vil starte engang over midnat, i håb om at Stones koncerten er ligeså givende som Madonna. Kan altid tage en skraber op af dagen ;-D

Har en aftale med min mand, som hellere må overholdes.