Det er som om jeg har svært ved at skrive dagbog nu efter træf, måske fordi at jeg nu har alle disse ansigter foran mig fra træf som jeg gætter på vil læse min dagbog?

Jeg lever ikke op til mine egne sædvanlige ord og råd til andre, om bare at være sig selv.

Jeg vil kaste alle jer læseres blikke fra mig, BARE VÆRE MIG.
For det er jo sådan at hvis ikke jeg kan være mig selv overfor jer ja så kan i ikke bruges i mit liv og i/jeg kan finde andre steder hen hvis ikke vi passer sammen med åbne kort.

Det følles underligt at vende tilbage til hverdagen efter ikke at have set tv eller hørt nyheder siden sidste tirsdag.

Jeg har svært ved rigtig at lande efter et forrygende fyldepennetræf hvor alt klappede som det skulle selv Ruth viste sig så sød hun havde godt vejr påp sin fødselsdag.
Igår var en eftertænksom dag det var et år siden jeg holdt min fars hånd mens han åndede ud en sidste gang, forsvandt til verden på den anden side, jeg ved det vil være meget i mine tanker også i næste weekend, hvor vi fejre Nikolajs 12 års fødselsdag. Min far døde nemlig på den dag sidste år vi fejrede hans fødselsdag, døde mens vi havde hovederne fulde af tanker om FAR, kagemand gæster og grillmad og hvor vi skulle fejre Nikolajs fødseldag.

Synes det er hårdt lige nu alle detaljer fra den dag strømmer mig i møde fylder hver en krog i mig.

SES Peter