Nu er jeg flyttet til et større værelse, men jeg har også kun fået lov til det, fordi jeg har hepatits, ellers skulle jeg vente et godt stykke tid. Så nogle fordele er der ved at have det skidt.
Det var lidt svært at gøre rent, og flytte mine ting. Jeg er for stædig til at spørge om hjælp, så jeg har lidt ondt i min arm. Det kan jeg kun takke mig selv for, jeg kunne jo bare spørge om hjælp.
Jeg har fået det bedre her, og jeg havde også besøg af min mand i går, det var jeg meget glad for. Jeg får ham at se igen imorgen, der kommer min præst sammen med ham. Han skal overnatte her, fordi hende fra det grønlandske hus kommer på tirsdag med vores billetter. Det er lidt fedt, også må jeg tage hjem i påsken. Det er blevet lidt nemt her i starten, men jeg tror sandelig, at det ikke bliver en dans på roser senere. Det er jo ikke en ferie jeg er kommet på, det er død alvorligt, det må jeg også huske på.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg skal tage med de andre i bio i aften, fordi jeg ved også inderst inde, at jeg/vi skal spare til vores grønlands tur. Men de andre siger, at jeg skal tage med, men jeg kan ikke rigtig finde ud af det.
Det der med at snakke med folk, det er jeg ikke rigtig kommet til endnu. Jeg skal altid se folk an, og se om jeg kan stole på dem. Men jeg tror, det er noget jeg skal lære. Der er mange ting, som jeg skal lære, og jeg må suge alt det til mig, som jeg nu kan klare. Jeg har sagt til mig selv, at jeg vil gå ind for det her 100%. Det er de forventninger jeg har til mig selv. Dem VIL jeg leve op til!
Jeg snakker lidt mere med Tove, og et eller andet sted, er jeg glad for at snakke med hende igen. Men det er lidt mærkeligt efter de år. Vi kom til at snakke om en gammel hund vi havde. Den blev aflivet kort efter Niels døde, så jeg kom til at tænke på ham igen. Jeg var lige ved at græde, fordi han fylder meget lige nu.