Hey dagbog, engang imellem hører man sange der får en til at tænke på andre tider, på andre personer. Jeg hører på "james blun" med "goodbye my lover" Denne person har sat sig spor i min sjæl, jeg håbede jeg kunne lade mig være uforandret, glemme alt igen med tiden...Var jeg en i rækken hun brugte, - var vi virkelig venner. talte hun sandt?

Jeg har brug for at knuse mine følelser, min skuffelse over hende og alle de andre mennesker. I det næste stykke tid skal jeg være en professionel person, - noget der kan dække over mig..imorgen skal jeg have fundet min glæde, eller ihvertfald masken frem..den som ingen kan se om er ægte eller ej..jeg er proffesionel.