Kære dagbog, her er mine tanker iøjeblikket.

Hvorfor hjælper jeg altid så meget..?
Hvorfor siger de altid at jeg er sød?
Hvorfor skriver folk knus, uden at kunne give det ivirkeligheden?

Hvorfor tror folk at jeg er træt, bare fordi jeg måske i deres øjne ser træt ud?

For at tage det bagfra..så er jeg ikke blot træt..men deprimeret! Jeg gidder ikke høre på folk, der siger at man skal se efter det positive...for det får jeg det sku ikke bedre af!

tænk hvis jeg kunne få alle de knus og kram, som folk gennem tiden har sendt mig, med sms eller mail! synes ikke man skal skrive noget, man ikke kan give i virkeligheden.

Og hvis man bare vil være flink, så er et ha det godt, eller MVH langt bedre!

Har lovet at hjælpe blondinen med et par andre ting også...så hun kommer igen engang.