Så er det vist på tide at få åbnet låge nummer ni og denne låge åbnes hjemme på min egen computer. Jeg er kommet hjem igen - hjem til marsken og ih hvor jeg nyder det. Jeg vil meget gerne ud og jeg har haft nogle vidunderlige dage på Sjælland i godt selskab med veninder og familie, men hvor er det skønt at være hjemme i mit eget igen. Jeg kan gøre lige, hvad jeg vil - ja, sådan omtrent - for der bor jo også en lille hr. Nisse Jul, som gerne vil have indflydelse på min gøren og laden. Bla. er jeg igang med at nusse rundt i hele huset, men ved nærmest usynlige kræfter blev jeg ganske stille og roligt ført ind på min pind herved computeren. Jeg tror, Nisse Jul mener, at jeg har brug for en lille pause nu og det kan bestemt ikke betale sig at sætte sig imod ham. Nå vel - lågen skulle jo også åbnes ind til en dag med hjemlig hygge, pakke ud fra rejsen og bage pizzaer til Anne, der skal holde fødselsdasfest i aften. Jeg skal blot lige en smut i Brugsen efter forskellige ingredienser til pizzabagningen og med køkkenmaskinen og måske Nisse Juls hjælp, må det vel gå som en leg. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, at den lille nisse ville spænde ben for mig i projektet - men vi ser.
Han har en vilje denne Nisse Jul. Bedst som jeg går og hører en cd med Lars Lilholt er han på dupperne. Han kan ikke tåle at høre grønlandsk og når sangen "Når glæden stråler" får han cd´en til at stå og hakke på et bestemt sted. Det lyder forfærdentligt og det gider jeg ikke være med til, så jeg slukkede for anlægget, men nu har jeg startet cd´en forfra og sidder ligenu og rocker til "De gennemrejsendes arme`" Man kan ikke blive i andet end godt humør med Lars Liholts musik - uanset drillenisse eller ej.
Det var, hvad jeg havde valgt at vælge at skrive om i dag i min lille hjemmeproducerede Fyldependagbogs julekalender. Forresten jeg har lige været inde og se, hvor mange gange der er klikket ind på mine dagbøger. Jeg kan ikke lade være med at grine lidt. En dagbog med titlen: "En lyserød marcipangris" slår alle rekorder. Den er åbnet 320 gange, siden jeg skrev den i april måned i år.
Jeg vil ønske alle, der kikker ind her på dagbogen en rigtig glædelig 9. decemberdag.
Hyggehejsa en pizzaproducerende Nellemor.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.