Så er det weekend, og gemalen drager på ferie i en uge. Arbejdsferie, er det. Men en ferie, jeg sagtens kunne være kommet med på, hvis bare...hvis bare datteren havde været lidt ældre og mere selvstændig...hvis bare min far ikke var så syg...hvis bare nogle var parat til at gå ind og tage ansvaret, når jeg engang imellem har behov for at slappe af og holde fri. Sådan ser min tilværelse ikke ud i øjeblikket. Det kan ikke nytte at være trist. Har været ved frisør - spontant fra gaden - og der var plads. Nu skal jeg hjem og lave lækker mad til familien, inden hans ferietur starter i morgen. Det skal selvfølgelig nok gå alt sammen. Dagene er hårdt besat med arbejde og fritidsinteresser. Men tomt bliver det alligevel. Jeg må finde ud af, hvad efterårsferien og friheden dér kan bruges til - noget som alle kan nyde og glæde sig til. Vi får se...foreløbig venter en weekend i tosomhed med datteren og en støvsuger...pyyyh...