Ja det var hårdt, men vildt godt at få lov at snakke, snakke og snakke, og tude – tre en halv time !!
Og jeg ku' sikkert ha' fortsat endnu tre en halv time, - der er dukket flere ting op bagefter..
Men for pokker da, hvis jeg havde mulighed for at snakke noget mere, bare snakke om den forbandede dag telefonen vækkede os og vores liv blev smadret…
Tror det ville lette en del, og måske få sat flere ting på plads, måske ville der dukke noget frem af tågerne ?
Der er godt nok mange ting fra den første lange tid efter deres død jeg ikke kan huske..
Jeg må vist se at gi' mig lov at bruge en uge eller mer' på at gennemlæse alt fra dengang..

Nu ka' jeg så kun vente spændt på at se hendes artikel – hun sætter ikke noget i avisen jeg ikke har godkendt (sådan er JP nemlig :) ), - det der er lidt kildent er om jeg skal la' avisen fortælle "alt og alle" at jeg har fået FøP.. (min egen hjemmelavede forkortelse, ved ikke om den er gængs (: )
Skal jeg ?

Må se at bli'e færdig, ska' jo op og snakke med hende på pensionskontoret – håber ikke jeg skal fortælle hende det hele, orker det ikke i dag igen..