i går aftes blev lidt værre...

i dag er hul i hovedet. jeg savner ham. tror ikke en gang at det ville hjælpe at ringe, for det jeg savner er, at være i nærheden af ham. jeg kan godt leve med ikke at røre ham, nøjes med hej og farvel-knus- men bare dét at ha ner der...

vågnede igen i nat ved at jeg lå og skreg. havde igen drømt at han havde været sammen med pigen.

i en åndsvag film, som jeg så i går, sagde de at verden altid lægger sig i støvet for kærlighed. pis og papir, verden sidder og griner af mig.

andreas sagde for noget tid siden at han håbede for mig, at jeg mødte en som virkelig ville slå benene væk under mig. der er jo ikke noget at slå væk. det har han gjort, og jeg ligger stadig nede på jorden og raller og kan ikke rejse mig. så er der jo ikke nogen der kan slå noget væk under mig. føj for helvede.

jg må snart gå til en heks, som kan hjælpe mig. kaste en love-spell efter ham eller give mig en mikstur som jeg kan lokkew ham til at drikke.

3. dag er kun lige begyndt og der er en hel dag 4 i morgen at overleve. hvor jeg måske endda har tømmermænd, hvilket garanteret ikke gør det bedre.