D. 11.-13. Marts var jeg på kredsweekend, vi lavede en masse sjov...

Lørdag aften d. 12. marts aftene skulle Nanna, Louise og mig selv stå for underholdningen, det som vi kalder lejrbål...
Det var RIGTIG sjov og der blev da grinet en hel del, især fra vores yngste publikum, men vi grinede da også selv, når vi dummede os mens vi ihærdigt prøvede at skjule det...
Med andre ord, vi skabte os tossede...

Jeg ved godt, at det jo er længe siden denne weekend fandt sted, men det slog mig pludselig, at i slutningen af lejrbålet holdt jeg en lille oplæsningsprædiken, og den tekst vil jeg så dele med jer, da jeg syntes at den udtrykker meget..

"Skabelsen

I Begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden.
Og Jorden var øde og tom, og der var mørke over Verdensdybet.
Før Begyndelsen var Intet.

Hvordan tænker man Intet ?

Tænk en ørken, helt flad, uden træer, uden græs, uden sten til at kaste skygge.

Intet er en øde ørken.

Tænk på, når du vågner om natten og ikke ved, hvordan din seng vender.
Du griber ud i mørket med hænderne, men det er til den forkerte side.
Lytter du, hører du ikke andet end dit åndedræt, og du tæller dine åndedrag, indtil du ikke kan holde regnskab med dem mere, du bliver forvirret, du ved ikke om der er gået et øjeblik eller en hel time.

Intet er et mørke

Tænk på et havdyb, der fylder alting, så der intet bliver tilbage.
Vil du dykke ned til bunden, så er der ingen bund, vil du stige op til overfladen, så er der ingen overflade, vandet lukker sig over dine spor, der er slet ingen vej i Dybet uden bund eller flade, uden højre og venstre.

Intet er et dyb"