nogle gange tænker jeg, at jeg fylder for meget. at jeg fylder hele rummet ud med mine krav og min egoisme. som en stor ballon, som man skal krybe udenom. som en kage, man alt for hurtigt får kvalme af. jeg bliver for meget. fylder alt for meget. og folk bliver trætte af al den plads, jeg optager, alt den rum, jeg skal bruge. som da alice tog en bid af forstørrelsessvampen. for meget. uudholdelig.de bliver lede og kede af mig. jeg fylder for meget.

andre gange, tænker jeg det modsatte. at jeg flyder for lidt. jeg har ingen tyngde og efterlader slet ingen mærker. jeg kan lige så godt aldrig have været der. alt for nem at skille sig af med med. for for jeg har ikke gjort indtryk, ikke givet aftryk.

jeg vil bare være en mellemting. helt almindelig. en som man kan holde ud, en som man savner, når hun forsvinder. jeg er ikke alice, der kan spise lige dele af de to svampe og få den rette størrelse. men jeg er både for lidt og for meget