vågnede alt for tidligt i dag. 6.30. lå og stenede til halv ni, vidste ikke om jeg skulle håbe eller frygte at blive kaldt på job. håbede fordi jeg har brug for pengene og fordi adspredelsen er god for mig. og så fordi det jo er fastelavnsmandag og jeg gerne ville se de små rollinger klædt ud. frygtede, fordi jeg faktisk ikke har det så godt. min hals gør ondt. og jeg har vist feber. ikke rart.

besluttede til sidst at stå op. alt andet ville være dumt. kaffe med maria er aflyst. til gengæld frokost med D på KUA. Møde i aften. huske vicevært. mine eneste gøremål.

jeg føler mig følelsesløs, men det er vel en selvmodsigelse. men det gør jeg ikke desto mindre alligevel. jeg vil helst ikke tænke på noget eller føle. dagene skal bare overstås indtil min hjerne fungerer normalt igen.