var på café med fem tøser i går.

blev latterligt misundelig over deres liv. kunne ikke fokusere på andet end, hvor sjovere og mere spændende deres liv lød.
jeg spurgte bare interesseret og prøvede på at undgå al opmærksomhed omkring min indholdsløse og triste livsførelse.
men til sidst kom den: hvad sker der så i dit kærlighedsliv, nat?

....

god-damn-nothing!

tre af os var singler og alligevel var jeg den eneste der ikke havde knaldet i weekenden.
ja, hvad har jeg lavet i weekenden?
sparet på min sidste tyver, så jeg søndag havde råd til en caffelatte, ligget på sofaen og set gamle afsnit af sex and the city. wow for et spændende liv. ¨

men det var ikke dét der gik mig mest på.
det der gik mig mest på var, at M næsten lige var gået fra sin kæreste og nu levede livet, gik i byen og var sigle PÅ DEN FEDE MÅDE. "Jeg har bare sådan en periode, hvor jeg bare vil feste og more mig og møde mænd".
pointen er at jeg ikke en gang har lyst til at feste og møde mænd.
hvorfor har jeg ikke lyst til at feste og møde mænd?
jeg burde feste og møde mænd. og have lyst til det. big time.
men jeg ligger på min seng og har egentlig ikke den fjerneste lyst til at rykke mig ud af stedet.
dét der går mig mest på er ikke at jeg ikke går ud og fester og møder mænd. men at jeg ikke har lyst til det.

ringede hjem og prøvede at forklare det til min mor, men hun kunne slet ikke se pointen.