Kære Dagbog!
Sikke et uvejr, der raser inde i mig.....
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få det ud - jeg prøver virkelig på, at finde hovede og hale i det hele.....
Jeg har så mange tanker i mit hovede, som jeg slet ikke kan holde styr på.... Der kommer hele tiden flere og flere - og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved dem.....
Jeg kan selvfølgelig bare tage noget medicin - men så sover jeg bare.....
Tit tænker jeg også på, at det bare var bedst at sove fra det hele - ikke for evigt, men bare for en tid!

Jeg prøver at finde en løsning på, hvordan jeg skal finde ro og genvinde mig selv, men jeg er helt i vildrede.....
Det føles som en tung sten, der er inde i mit hovede - og den tynger og tynger på mine skuldre.....

Jeg kan ikke rigtigt snakke om det - vil gerne, men det er som om, jeg ikke kan finde ord for det.....
Jeg har så svært ved at snakke, når jeg er sådan her - jeg kan næsten ikke skrive om det.....

Jeg har lige været væk lidt - Houdini har været til dyrlæge og er blevet kastreret - han ligger ved siden af mig nu og er helt groggy.....
Det giver jo et lille stik i hjertet, når sådan en fis er lidt ved siden af sig selv.....
Han er godt nok min lille baby.....

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- Flinke dyrlæger
- Når svigermor kommer og hjælper
- Hyggelige eftermiddagstimer
- At sove
KH Anja!