argh, hvorfor kan jeg ikke bare ringe til ham?
hvorfor var det nu det var? pludselig kan jeg slet ikke huske det. jeg ved der var en grund... for snart 4 uger siden var der en grund til at jeg ikke måtte kontakte ham mere... hvad var det nu...? åh, for helvede da, hvor har jeg lyst til at ringe.
var det ikke noget med at jeg ikke ville få noget ud af det?
det var vist noget med at jeg ikke ville kunne holde ud at ses med ham hvis han var sammen med hende pigen og sås med hende... ja, det var vist det.
men det ved jeg jo ikke om han gør. faktisk tror jeg det ikke. ville han ikke have sagt det de gange han ringede til mig?
i fredags var han til fest og så hende i hvertfald ikke.
lørdag så han fodbold og jeg spurgte om hun også var med. det var hun ikke, sagde han.
søndag ringede han og spurgte om vi skulle gå en tur og det virkede ihvert fald ikke som om han travlt med at komme hjem til en date.
måske ses de slet ikke!
og så er der jo ingen grund til at jeg ikke skal ringe. det ER også uretfærdigt at han ringer til mig, men jeg ikke kan ringe til ham.
men tænk nu hvis hun alligevel var der og jeg ringede. ville kunne høre det på ham med det samme.
gid han ringede nu. så ville det ikke være min skyld.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
just called to say... er publiceret
14/10-2004 13:42 af
Natascha.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.