sådan var det i går.

mine ting tilbage i lejligheden, vi sad i sofaen og spiste sushi.

men ikke så længe, han skulle jo gå.

traskede bagefter rundt i min lejlighed og hylede, mens jeg forsøgte at kigge på musik til programmet.

han siger at det er mit valg hvis vi ikke skal ses mere. jeg ville sådan ønske at jeg var stærk nok til at tage det skridt. og slippe for alle de ting der gør ondt hele tiden.

men jeg tror bare ikke på at jeg kan
tage det skridt.

måske et par dage.