altid havde jeg frygtet en dag, hvor jeg glemmer min minder. den dag er kommet, og der er ikke så meget man kan gøre, for at beholde det minder man har tilbage, end bare at skrive dem ned på et stykke papir, og prøver så næste dag at forstå det man har skrevet i går. jeg prøver altid at få en forklaring på det der får mig til at glemme min minder. Er det mon tiden, der påvirke en? Er det vores liv, der sætte en for sådan en vanskelighed? Eller er det mig selv som undgår at huske min minder,,, så jeg til sidst kommer til at glemme dem?