Jeg har stadig nogle få ting tilbage jeg gerne vil have skrevet. M,K & MS2 for eksempel. Men i en tilstand hvor jeg ikke er nakkeskudt af en pige på uni. Læste for lang tid siden et digt herinde som gjorde stort indtryk på mig. "Når først man har oplevet ensomhed, vil den altid følge en."
Hah, Story of my life. Kun én mand er hurtigere end sin skygge. Men jeg er ikke lagt stemme til af Ove Sprogøe, ej heller skabt af AI. Er dog blevet kaldt en computer så mange gange, jeg er i tvivl om jeg har en sjæl. Eller om de har.
Har en ide om et episk digt, men jeg har ikke meget tid til at skrive. Mange vil nok alligevel gerne have mig til at holde kæft, men jeg vil mene de bare kan lade være med at læse. Det er da et frit land, i hvert fald lidt endnu...

En helt er tilbage. Jeg fatter det stadig ikke, hvor usandsynligt det er, og hvorfor nu. Kosmos er off the wall. Bat shit crazy. Stjernestøv i årene, det har vi alle. Blod og Jern.
Har i lang tid haft lyst til at skrive et digt om Tysklands komplicerede og tragiske historie siden Bismarck. Om nogle af de ting, man ikke læser, hvis man kun læser bøgerne af vinderne, men ikke taberne. To sider af en sag. Komplicerede sager, jeg ved det godt. Hvis nu bare alle er i samme båd, så synker vi i det mindste sammen. Typisk dansk kollektivisme.
I det mindste fik I mig ikke tvangsvaccineret. I liv af dårlige beslutninger, var det i dét mindste en god én.