For lige knap 15 år siden, mødte jeg min helt store kærlighed, det skulle senere vise sig at det ikke skulle være os.
Vi gik igennem en turbulent tid sammen, jeg var hovedløst forelsket i denne smukke mand, han var mit et og alt.
Han var bare ren gift for mig, men jeg gav aldrig rigtig helt slip.
Hver gang jeg har givet slip, selv under to ægteskaber samt have stiftet familie.
Dukker han op.
Han er i mine tanker, han er i mine beskeder - han er der når vi tager på dates i en fremmed by hvor ingen kender os.
Han er under mig, han er i mig, han er der.
Hvordan har jeg ladet mine følelser få frit spil, hvordan kan man stadig elske efter 15 år