..eller, først kom der en lang besked fra ham. En virkelig rørende en, hvor han undskyldte, trak sig, tilbød sit venskab og ønskede mig det bedste.
Bekendte at jeg havde vidst det længe, siden december. Bad ham ringe.
Og så fik vi ellers en rasende god snak, fordi vores kemi bare slår gnister. Måske ikke seksuelt længere, men venskabet er værd at kæmpe for - og det vil han gerne. Han erkender at det er en cliché, men sluttede af med at sige at han virkelig ønsker at blive ved med at være min ven.
Jeg blev rørt. Godt gammeldags rørt, for han lagde sig fladt ned og bekendte at han føler alt det jeg havde følt. Vores kemi, vores pingpong osv som er helt unik.
Vi kommer aldrig til at knalde mere, men han er velkommen til en snak eller en kop kaffe, når jeg rykker ind i mit nye hus.
Lige nu skal jeg først og fremmest finde ud af hvad der sker med Jude. Jeg krydser stadig fingre for at se ham i morgen, her i hytten. Krydser fingre for, at de af jer der har sagt, at han nok bare har svært ved at kommunikere, har ret. Der er også dem der har sagt, at han nok bare ikke er så interesseret som jeg er. Jeg lytter, og krydser fingre. Der er også dem der har sagt, at han kedelig og jeg ikke burde bære den hele tiden. Jeg lytter, og krydser stadig fingre, men erkender også at han lige må give mig...bare et eller andet..
Min ene veninde mener dating.dk er langt bedre.. Eller at jeg skal give den gas på Tinder igen..
Men nej, nu får Jude lige en chance, jeg er for loyal til andet.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.