Min nabo har sat John Mogensen på anlægget og givet den fuld skrald. Jeg brækker mig.
Jeg er i forvejen irritabel og har ikke meget tålmodighed tilovers, slet ikke hvad angår min wannabehippie/rastafari nabo med dertilhørende alt for lyse cultural appropriation dreadlocks, skramlet guitar og alt for stort colgatesmil.
Udenrigsministeriet har gjort Spanien orange. Eller, det vil sige, i hvert fald Madrid-regionen og et par andre, jeg ikke husker navnet på. Nu starter den vilde jagt - refusion! Jeg har heldigvis en rejseforsikring, men jeg frygter at skulle kæmpe for at få mine hårdt opsparede "nu skal jeg fandengalemig på ferie"-penge. Jeg orker det ærligt talt ikke.
Min te er blevet kold og grumset. Havremælken er skilt og sammen med gurkemejens kraftige farve ser teen nu helt og aldeles frastødende ud. Nu miaver katten fandeme også.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
onsdag er publiceret
11/03-2020 14:08 af
Dana Huus.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.