Min udredning starter på mandag, og i takt med at dagen rykker nærmere bliver jeg lidt nervøs over, hvad jeg har i vente.
De sidte par måneder har været voldsomt opslidende pga. de mange ting der foregår i mit liv, og i mit hoved. I sådanne krisetider bliver jeg særligt bevidst om, at mit system er særligt udfordret.
Jeg har bemærket hvordan jeg umiddelbart primært opererer i 2 gear. Når jeg er udhvilet og har overskud kører jeg på max. speed. Jeg er voldsomt effektiv på arbejde, spontan og finder på sjov når jeg kommer hjem, super-woman der ordner mad, oprydning, madpakker osv i et snuptag og organiserer hele familien uden problemer. Jeg ELSKER det gear! Jeg er glad, afslappet, og har svært ved at forstå, at jeg ikke bare har det sådan hele tiden. Jeg kan ikke lige se hvad der skal sparke mig af pinden, for det går jo skide godt.
Men så sker der noget uforudset - Mindsten bliver syg, opgaverne vælter ned over mig på arbejde eller Ingeniøren meddeler, at han skal ud og rejse 4 gange de næste 3 uger... For en udenforstående kan det virke som småting (det gør det sådan set også for mig), og uden at jeg rigtig kan forklare det laver min hjerne en sammensmeltning. Følelsen af ikke at have styr på verden og på mig selv (selvom jeg ved, at jeg nok er et af de mest selvkontrollerede personer i landet), kontroltab, efterfuldt af "dug på hjernen", dårlig søvn, urimelig træthed og manglende overskud. Jeg bliver ineffektiv på arbejde, laver det mest overskuelige aftensmåltid jeg kan komme i tanke om, giver ungerne bod-penge i stedet for madpakker og dis-connecter fra så mange forpligelser som muligt.
De perioder kan vare alt fra et par timer til et par uger. Hvis jeg er uheldig får jeg pms samtidig, hvilket altid udløser 2-3 dages akut depression og medfølgende behov for at ligge i fosterstilling og skrige ind i en væg.
Jeg ved hvad der skal til: masser af søvn og ro, sund mad, få ryddet eventuelle hængepartier af vejen i en fart - og ja, så hjælper det faktisk også altid at udløse et lettere hysterisk anfald på Ingeniøren, men det er ikke så hensigtmæssigt for den ægteskabelige status, hvis det sker for ofte.
Jeg kan faktisk have lange gode perioder. Men jeg også se og mærke, at de kun eksisterer stabilt i "fredstid" når der er ro omkring mig. Og det eneste her i verden, der er rigtigt forudsigeligt, er, at der nok skal ske noget uforudsigeligt :-)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.