Av for H ... - hvad skulle vi med den forbaskede have? Hænger fast i forstads-satellittens pænhedsghetto i parcelkasse og jord, som altid er parat til at invadere hovedet. Haven var aldrig mit projekt, jeg hænger bare på den. Den er blevet min bodsgang og påtvungne terapi, hvor jeg kan se det, der blev sat med omhu og glæde dø mellem mine ukyndige fingre. Er det i orden at ønske at bytte plads med dens rigtige ejer? Det, der skulle være en fornøjelse, er en konstant påmindelse om savnet og mit hul i sjælen. Jeg har gravet og regeret mig til ondt i måsen i stedet for.