Sidder lige med Mads Langer i ørerne, med "you're not alone". Mine tanker flyver straks hen til dig. Det forbudte, det farlige, det der sårede mig aller mest, men også det jeg elskede højere end noget andet..
Du skal være far, drømmen om dig&mig sluttede der. Det var et endeligt farvel, men alligevel drømmer jeg om dig nat og dag. Jeg tænker på dig hele tiden. Hvor ondt du gjorde mig, hvor ondt det gjorde at sige farvel til dig.. Jeg ved du aldrig bliver min mere, du er igang med at skal have en familie op og køre, og det er ikke med mig.. Der er ikke mere der bliver med mig, og jeg savner dig,
Jeg elskede dig alt for højt, du var min sikkerhed, min tryghed og du var min tosse. Kaldte dig aldrig ved dit overfor andre, jeg sagde altid tossen - eller min eks kæreste..
Er det meningen jeg skal have det så skidt, går den følelse nogensinde væk??