Begyndte ellers så godt med at kaste mig over dagens opgaver, se efter nyt at fordele, lade være med at blive irriteret over den manglende adgang til det, jeg skulle bruge, fordi jeg da heldigvis skulle over til lidt frivillig morgensang. Opløftede røsten i godt selskab, der demonstrerede teksten. Og tilbage på pinden lykkedes det at holde fokus en stor del af tiden, indtil jeg bare SKULLE bruge adgangen. Genstart, fodtur i skarpt trav i frokostpausen for at få at vide, at jeg skal af sted igen. Det er ikke altid nemt at holde kampgejsten på den måde. Fyldepen, du er min overspringshandling og gyldne banjo.