Den er så ubeskrivelig,så ufattelig hård, man ved egentlig godt hvad der gik galt, men man glemte bare at gøre det rigtige,Nu er han gået og verden er stoppet, sidder her og føler stilheden som larmende.
Tankerne kværner rundt i hovedet hvad sker der nu hvad gør du og hvordan kommer man videre, og til hvad ensomheden sniger sig ind på mig når jeg sidder her helt alene.
Kikker på hans stol den er tom hans computer er helt død
intet er som før, Hvor ville jeg ønske at vi fandt en vej sammen igen, at vi kunne hjælpe hinanden gennem denne svære tid, men sådan skulle det ikke være og forstår ham egentlig godt, det er ikke nemt at se den man holder af, blive mere og mere syg for hver dag.
Håber snart freden sænker sig over mit hjerte så jeg kan få fred, for verden er ikke til at klare uden den man holder af. Håbet har jeg endnu
Knus AGA