Nu er det sket igen.Sidste mandag døde min papfar, 89 år gammel. En stille og rolig død efter et langt og godt liv. Det er livets gang, som man siger.
Een nær ven døde så af cancer i onsdags. Tragisk og alt for tidligt. Flere i min omgangskreds har været og er ramt af cancer. Det er hårdt og giver stof til eftertanke.
Hvad er det der sker i vores samfund? Kan man, når det kommer til stykket, gøre noget for at undgå denne og andre livstruende sygdomme? Ja selvfølgelig vil alle sige. Men alligevel synes jeg, det rammer tilfældigt en gang i mellem. Ligger det i generne hos nogen? ER det skæbnebestemt.?
Jeg har selv været gennem det hele og er kommet godt ud på den rigtige side.
Nu har jeg taget beslutningen i taknemlighed over at leve endnu. Jeg har lavet en E-bog med alle mine digte. Bl a mine kalenderrim, som jeg har tilbudt Kræftens Bekæmpelse i håbet om at de vil få glæde af den på den ene eller anden måde.Nu håber jeg bare at de siger jatak!. Så hold øje med den og støt det gode formål. Jytte Westendahl