Kære elskede Mathias.


Så er der gået endnu et år, tillykke med de 28.
Jamen, hvor er alle de år da blevet af? Og hvor pokker er de sidste otte et halvt år blevet af?

Ja, selvom det er så længe siden, du – I – blev taget fra os, gør det stadig vildt ondt, og tankerne om det liv I blev snydt for, forsvinder aldrig.
Kammerater bliver gift og får børn, alt det, der er drømmen for alle der får børn; at de skal leve længe og forhåbentlig glade og lykkelige.

Hvor er det svært at skrive til dig i dag, kan ikke finde ordene, der ellers myldrer rundt. Må bare sende dig en masse tanker, og drømme om det liv, du ikke fik :(


De kærligste hilsener
mor