Har jeg svært ved at forstå min tiltrækning af umulige projekter.

Som nu min bog. Jeg arbejder og finder på og hver gang jeg støder på et problem, så bliver det let og elefant knust og fejet af vejen. Men, jeg fatter stadig ikke helt hvor stort et projekt det egentlig er jeg har gang i. Det er virkelig helt vildt. Det er så mange personer, hvis skæbne på kryds og tværs er viklet ind i hinandens. Og hvis det så bare var fysisk viklet, så var det jo nok lidt nemmere, men der er selvfølgelig også en eller anden form for metafysisk sammenfletning af flere personer, som handler efter en moral, der slet ikke er tilstede i deres umiddelbare nærhed, men i den anden lejr, hvis man kan sige det på den måde. ARGGGGGGHHHHHH. Hvor kunne det være fantastisk, hvis jeg kunne gøre det bare lidt nemt for mig selv, men det er der åbenbart ikke noget der hedder. hmmmmmf...

Nå men det er vel kun at klø på. Er færdig med grundsubstansen af 3 ud af fire bøger. Det var jeg også sidst, så det er da vist status quo. Men til gengæld har jeg da fået knust min præsts problem. nå men det kan jo være der kommer noget ud på en tidspunkt. Lige nu synes jeg bare det er træls, for vil jo egentlig også bare gerne have historien færdig.

Some day, somehow, some where.....