Jeg kunne leve af at skrive, rive sider ud af verden og skrive dem om.
Den litterære virksomhed er dalet efter, at universitetet er begyndt at pine mig med filosofiforelæsninger om Kant, Husserl, Hegel og Wittgenstein blandt andre. Jeg har ikke tid til at læse, jeg har knap nok tid til at sætte mig ned, fordi der også er alt det andet.
Og jeg er ikke det der heroiske menneske fra begyndelsen af det tyvende århundrede - et af dem der kunne læse hele natten og snakke og arbejde sig igennem dagstimerne. En såkaldt ildsjæl. Hvis og når jeg giver mig til at læse og føler mig en lille smule træt, da er jeg sikker på at falde i søvn slet og ret.
Jeg tror, man som menneske i dag er alt for lidt i forbindelse med solen. Som jeg sidder nu, føler jeg mig heldig over, at solen skinner mig direkte i ansigtet.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.