Kære elskede Mathias, kære elskede Andreas.

Så er der gået et år mere siden I kørte ud :( et helt år allerede, 7 år…
Jeg fatter det ikke, hvor bliver tiden dog af, og hvordan kan den blive ved at gå, uden I er her ???

Mon I allerede har mødt M, der kom til jer i lørdags ?
Øv hvor er det trist hun også skulle dø fra os her, allermest for mand og børn. I døde alt, alt for unge, hun døde også for tidligt :(
Og så igen et novemberdødsfald, hvad er der med den måned ?

Tænker som vanlig på, hvor I var nået, hvis I havde fået lov at blive hos os…
Var I mon flyttet til Sverige, som I snakkede så meget om ? Eller havde I fundet lykken herhjemme…
Ja, jeg kan tænke og tænke, se hvordan unge finder sammen, får børn og alt det der burde ha' været jeres liv også… Og hvor gør det ondt mange gange, med alle de tanker - men hvordan stopper jeg dem ?
Det er umuligt, og hvis de stoppede, havde jeg jo glemt jer - og I skal ikke glemmes !!

Kærlige knus og mange mange tanker,
mor