Kære dagbog!

Endnu en gang er det længe siden?

Jeg er så glad i dag...skrev et brev til foreningen "sind", som søgte nogle frivillige besøgesvenner for psykisk syge her i kommunen? Skrev i brevet jeg godt ville være én de frivillige! Håber jeg kommer i betragtning?

Jeg føler, at jeg har så meget at give af. Vil gerne hjælpe andre til at få en bedre tilværelse. Vil også gerne vide mere, om psykisk syge og deres verden. Det er også grænse overskridende for mig. Hvor stærk er min psyke, og hvor langt kan jeg presse mig selv? Det vil helt helt sikkert være med til at modne og udvikle mig.

Der er er så mange mennesker, der lever i deres egen lille "osteklokken", det er så trygt. Synes det er meget egoistisk, vi skal også tænke på andre end lige os selv!

Anyway...savner nærmest desperat en kæreste *snøft*...ved godt at det er mit eget valg, men jeg er færdig med at spilde tiden på kærester, som ikke passer til mig, og hvor forelskelsens rus ikke er tilstede.

Eller er det er bare trygheden ved at ha´ en kæreste, som jeg savner? Synes efterhånden mange har et forhold af ren tryghed? Vi mennesker er bestemt til at leve sammen, men være i et forhold af ren tryghed og ikke af kærlighed er total forkert synes jeg!

Dagens moral må være...hjælp andre mennesker!

Være KUN i et forhold af ren kærlighed, ved godt at der er mange andre faktorer der spiller ind, men vi har jo kun det ene liv...

See ya!