Kære elskede Mathias.


Hjertelig tillykke med dagen, tillykke med de 26.
Hvor er alle de år dog blevet af, og hvor er de sidste seks et halvt år blevet af – jeg fatter det ikke.

Gad vide hvor du ville være i dag?
Havde du fået kone og børn?
Havde du fået den uddannelse du havde planer om, eller var du mon blevet i militæret – selvom du sagde nej – var du måske rejst ud? Det tænker jeg på, hver gang der kommer soldater hjem i kister.
Og jeg tænker på dig og Andreas hver eneste gang jeg hører om nye trafikdræbte.

Jeg har valgt at bruge din dag i dag med at holde foredrag, så kommer du lidt i fokus og jeg får lov og mulighed for at fortælle om dig. Ja, jeg ved det sikkert gør ondt og lyder helt forkert, men der er ingen der taler om dig og Andreas i dag. I al fald gør det ondt på mig, og derfor vil jeg groft benytte mig af muligheden for at fortælle de unge mennesker her om dig, og Andreas. De skal lære jer lidt at kende, og vide hvilke konsekvenser det har at køre vanvittigt. Forhåbentlig kan det redde dem og deres familier fra vores skæbne.

Kære Mathias, tillykke med de 26, jeg håber du får en god dag blandt alle dem du er sammen med deroppe – du har jo en masse unge at feste med. Hils Andreas.


De kærligste hilsener og knus,
mor