I dag er klart bedre end de sidste 5-6 dage. Det er en stor lettelse. Så et svensk program på DR1 om folk, der var blevet skilt. Og den modløshed og angst over adskillelsen de havde følt. En parterapeut sagde, at det ofte var angst der fik folk til at blive sammen. Angsten for det ukendte. Jeg vidste jeg skulle videre da det gik op for mig, at jeg blev sammen med min daværende kæreste, fordi jeg ikke følte mig sikker på, at jeg kunne finde en anden. Løjerligt...

Han sagde også, at det var vigtigt at give sig selv tid og ikke gå i panik - gå tilbage til partneren fordi det føltes for hårdt. Kunne man blot stå den angstfyldte tid igennem, så ville det jo blive bedre. Man kan bedre stole på sig selv, når man ikke føler så stor smerte. Ellers er man ofte villig til at gøre meget for at undgå den. Sådan har jeg det også et langt stykke hen ad vejen. Men jeg er godt klar over, at jeg ikke skal tilbage i det forhold. Så meget styr på mig selv har jeg dog, og jeg bliver stærkere og stærkere for hver dag.