som kan lide mig,det troede jeg engang,men det er meget "naiv" at tro det,men det er godt hvis jeg ikke kan mærke det,

det er bare godt at jeg ikke v'ed hvem som ikke kan lide mig ja det er.

På mit arbejde tror jeg jo også at alle kan lide mig?Men er jeg sikker på det? Bare fordi jeg er meget stabil,derfor kan det sagtens være nogle som IKKE kan lide mig.

Da jeg var teenager troede jeg da slet ikke på mig selv,og livet,derfor drak og festede jeg,det kunne jeg godt finde ud af,at have det sjovt,for at overspiller hvor dårligt jeg egentlig havde det.

Jeg læste lige det her: Teenageren søger og afprøver forskellige sider af sin personlighed. Det sker i høj grad gennem en spejling i omgivelserne uden for hjemmet. Her skal barnet lærer at navigere på godt og ondt.

Når barnet bliver teenager, og forvandlingen fra barn til ung voksen for alvor bliver synlig, går I som forældre en udfordrende tid i møde. En tid hvor det er vigtigt, at I underbygger barnets selvtillid og giver plads til selvstændiggørelsen uden alligevel at give helt slip.