Hey dagbog, - jeg elsker min stol her..den foran min pc. Den kan jeg drømme ved, bevæge mig væk fra verden fra, og det som holder mig bundet til hverdagen. I min stol, kan jeg opdigte mennesker, føle deres smerte og høre hvad de har at fortælle mig..skrive det det, og lade det komme ud som digte eller historier. Herfra kan jeg lade migselv blive Eleina, eller Beleina, eller revande, eller Raum, eller papimani, eller baydion, og ikke mindst dagoneti, mine figurer i world of warcraft. Der er jeg en slags rådgiver..officer..der kommer med idder, løsningsforslag til de problemer der opstår.

Kære dagbog, jeg kommer til at savne dig imorgen..langt fra min stol, vil jeg tilbringe en aften i kedsomhed. tænk på mig...og vid at min sjæl længes efter at være her. Jeg tænker på om det her, er det værd...om jeg skulle holde nu fra det jeg laver..inden jeg bliver såret? inden jeg skal samle mig selv op fra bunden igen..jeg er en pfønix...jeg går til, for at genopstå..i det lange løb er tiden altid på min side...intet her i livet, er noget vård ud over kærlighed..lad alt slå fejl..ud over dette..og ja, det fungere jo stadig ikke..så selv om det skulle fejle..så husker jeg, at der er andet i livet..kærlighed er langt værre..*suk* hvor er du? sidder og høre på niels hausgaard, med hvad er en gud, der ikke er gud...har lyst til noget melankolsk musik nu